Månedsarkiv: december 2014

Fodring af EMS

Alfa og omega for, at en hest med EMS skal blive sund og rask igen, er at foderplanen tilpasses. En EMS-hest skal have et foder, der er lavt i stivelse og sukker. Dette gælder både krybbefoder og grovfoder!

Endvidere skal man være opmærksom på, at en EMS-hest stiller større krav til kvaliteten og mængden af mineraler, idet det kan sløve stofskiftet, hvis der er mangel på sporstoffer.

En hest med EMS kan som oftest dårligt tåle græs. For at hesten stadig kan socialisere og udføre sin naturlige adfærd, kan det være en mulighed at give hesten mundkurv på. Hesten vil stadig have mulighed for at nippe en lille smule græs, drikke osv., men dens daglige græsindtag vil blive reduceret væsentligt.

En anden mulighed kan være at have hesten på en jordfold uden græs overhovedet. Hesten skal tildeles rigelige mængder grovfoder, så den hele tiden har noget at tygge på. Kvaliteten skal naturligvis være god (dvs. lavt i sukker) ligesom der kan suppleres med en smule halm.

Naturligvis skal der også være fri adgang til vand.

Hvordan undgås EMS

Nogle hesteracer er mere disponerede for EMS end andre. Det gælder især alle de ”oprindelige racer”, såsom de fleste ponyracer, islændere, tinkere, friesere, PRE, Lusitano, arabere m.fl . Disse racer er meget nøjsomme, og deres stofskifte er indrettet til at lægge ekstra kilo på om sommeren for at have depoter at tære på om vinteren. Men ikke kun de nøjsomme racer kan komme til at lide af EMS – det kan alle typer heste, hvis de ikke bliver fodret korrekt!

De fl este hesteejere er godt klar over, at det kan være en risiko at sende hesten på sommergræs i forhold til hestens indtag af sukkerholdigt græs. Mange har oplevet at stå med en forfangen hest på den konto.

Problemet med det danske græs, som jo også bruges til hø og wrap, er, at det består af meget sukkerholdige græsarter, udviklet til højtydende malkekøer eller fedekvæg, fordi vi ønsker så stort udbytte som muligt. De sidste par år har vi tillige haft længevarende tørkeperioder, der stresser græsset, så sukkerindholdet stiger yderligere. Dette sukkerholdige græs bruger vi til at lave grovfoder af.

Ved produktion af wrap tilstræbes en tørstofprocent på ca. 60-70%, således at wrappen ikke er for våd/sur til at hestene kan tåle det, men så der stadig sker en gæringsproces, hvor græsset konserveres af mælkesyre. I denne proces bruges sukkeret som regel, men de seneste år har indholdet af sukker i græsset været så højt, at mikroorganismerne ikke har kunnet bruge det hele. Resultatet har været wrap med et højt sukkerindhold. Det samme kan gøre sig gældende, hvis wrappen er for tør, så der
ikke sker nogen gæringsproces.

Godt, støvfrit hø er noget af det bedste, man kan fodre sin hest med. Desværre gør sukkerproblematikken sig også gældende her, og derfor ses ofte heste, der bliver forfangne om vinteren, selvom de går på jordfold, bliver fodret med et krybbefoder, der er lavt på sukker og stivelse, og ellers kun får hø. Her må vi desværre ofte konstatere, at høet er synderen!

For at komme tilbage til overskriften:

” Hvordan undgås EMS”, så er det vigtigt at holde sig til fl g. råd:

• Få analyseret dit grovfoder. Optimalt sukkerindhold i hø/wrap ligger under 8%

• Få styr på dit management. En hest i risikogruppen for EMS må ikke æde græs døgnet rundt! Evt. anvendes mundkurv eller jordfold med adgang til et passende grovfoder.

• Hestens samlede diæt skal være lav på stivelse og sukker.

• Hesten skal tildeles mineraler af en høj kvalitet året rundt.

• Hesten skal have grovfoder nok – med lavt sukkerindhold, således at blodsukkeret holdes stabilt.

• Motion er vigtigt! Minimum 30 minutters let arbejde hver dag kan sætte gang i sukkerstofskiftet!

EMS symptomer

Mange hesteejere, der har heste, der lider af EMS, er som oftest ikke selv klar over det. Det kan være svært for det utrænede øje at skelne mellem, om en hest er ”lidt godt i stand”, tyk, overvægtig, har en stor og flot ”hingstehals”, eller om den har EMS. Det kan gøre det vanskeligt, at en hest faktisk godt kan være så slank, at man kan ane ribbenene, og samtidig have fedtaflejringer de ”forkerte” steder. Disse fedtdepoter bliver ofte forvekslet med muskler. Ofte kan hovene på en hest med EMS også have en anderledes facon. De kan være lidt mere flade og ofte af en dårlig kvalitet. Dette skyldes, at der ikke kommer den optimale mængde næringsstoffer ud til lamellerne i hovene, hvis hestens fordøjelse ikke fungerer korrekt.

Som nævnt afl ejres fedtet i depoter især på manken, mankammen og på bagdelen over haleroden. Udover, at det ikke ser pænt ud, vil det også være et problem at have en sund og velfungerende ridehest, hvis den lider af EMS.

Cushings Disease

Cushings Disease

Cushing disease er en kronisk fremadskridende sygdom hos ældre heste. Det er en godartet tumor, der dannes i mellemhjernen.

Heste med Cushing har ofte andre problemer så som forfangenhed, kroniske infektioner m.m.

Den gennemsnitlige alder for heste, der får cushing disease, er 20 år, men der er heste helt ned til 7 år og op til 42 år der har fået sygdommen.

Der er ikke dokumenteret nogen kønsopdeling. Sygdommen er mere almindelig hos ponyer end hos heste.

Synlige tegn er:

Overdreven urinering

En lang og krøllet pels

Overdreven tørst

Sveder meget

Vægttab

Overdrevent kropsfedt

Kroniske infektioner

Laminitis

Hestene får vægttab, samt risiko for kroniske infektioner, herunder forfangenhed.

De kan få Diabetes II med et konstant forhøjet blodsukker, hvorfor sukkerindholdet i hestenes foder bør reduceres kraftigt.

En konstant forhøjet sukkerkoncentration i blodet kan medføre nedsat blodgennemstømning til bl.a. øjet, hvilket kan resultere i blindhed og øget sårhelingstid. Der er desuden øget risiko for mange parasitter.

Heste med denne sygdom skal fodres med højt fiberindhold, højt fedtindhold, og lavt stivelseindhold. Foderplan svarer til den forfangne hest.

EMS – Forfangenhed

Fede heste får livsstilssygdomme.

Heste, der lever i Danmark, har det tit lidt for godt. Det har ledt til et stigende antal tilfælde af en sygdom, der ligner diabetes.

Ligesom mange mennesker lever de for godt, mens de arbejder for lidt.

Mange hesteejere har ikke betragtet overvægten som et alvorligt problem, men i højere grad et symptom på, at deres hest har det godt.

Men vil man sin hest det godt, skal den ikke være overvægtig. Overvægt kan nemlig resultere i livsstilssygdommen EMS eller Equin Metabolisk Syndrom.

EMS er en stofskiftelidelse, der blandt andet kan føre til den meget smertefulde sygdom forfangenhed, forhøjet blodsukker og dårligere fedtstofskifte hos hestene. Ultimativt kan EMS slå hesten ihjel, hvis den fører til kronisk forfangenhed.

»Vi har ikke tidligere kunne forklare forfangenhed, men nyere forskning har vist, at en kraftigt forøget mængde insulin i blodet, som ved EMS, kan udløse forfangenhed. Og forfangenhed slår vores heste ihjel. Derfor er det vigtigt at lære at spotte sygdommen,« siger Libseth Boel Brandborg, der er fagdyrlæge og har forsket i EMS.

Flere og flere heste bliver ramt

Forekomsten af EMS i Danmark er endnu ikke undersøgt videnskabeligt, men Lisbeth Boel Brandborg er ikke i tvivl.

»Jeg kan se en stigning i antallet af heste med EMS, når jeg er ude og behandle. Forekomsten er desuden blevet undersøgt i Australien, hvor EMS blev fundet hos 28% af de 208 heste i studiet,« siger hun.

Det er endnu ikke alle dyrlæger og slet ikke alle hesteejere, der kender til EMS.

Lisbeth Boel Brandborg gør derfor sit bedste for at udbrede kendskabet, blandt andet ved at holde foredrag for dyrlægerne og ved at påpege problemer med overvægt, når hun er ude ved klienter.

»Klienterne tilkalder normalt først dyrlægen, når hesten er blevet forfangen – de ringer sjældent, fordi deres hest er fed og ikke kan tabe sig. Der skal man selv fange signalerne, når man er ude hos dem,« siger hun.

Lisbeth Boel Brandborg fortæller, at symptomerne på EMS er: overvægt, der ikke forsvinder ved slankekur fedtaflejringer på bl.a. hals (spækkam) og ved haleroden hesten har mere appetit tilbagevendende forfangenhed nedsat frugtbarhed nedsat præstationsevne som følge af overvægten

Ikke diabetes – men et forstadie

EMS er en stofskiftesygdom lige som type II diabetes, der rammer mennesker. Og der findes også en sygdom ved navn Human Metabolisk Syndrom, der er et forstadie til type II diabetes hos mennesker.

Alligevel er det yderst sjældent, at heste får diabetes – der er kun beskrevet ganske få tilfælde i litteraturen.

Lisbeth Boel Brandborg fortæller, at det kan skyldes, at heste ikke bliver gamle nok. Ved type II diabetes stopper nogle celler, betacellerne, med at producere insulin. Men cellerne stopper ikke hos hestene, og det kan skyldes, at de ikke når en tilstrækkelig høj alder.

Fodermængde

Foder i den rigtige mængde, i en god kvalitet, i de rigtige forhold, den rette mængde stråfoder i forhold til kraftfoder, er meget vigtige faktorer i din hests sundhed.

Godt foder i den rigtige mængde, som fordeles ud over dagen er meget vigtigt for din hests sundhed.

Men også det rigtige forhold mellem stråfoder og kraftfoder skal også overholdes. Hver enkelt hest er enestående og derfor er din opgave at finde den passende balance i fodringen af din hest. Ved det skal du tænke på følgende punkter: Hvor meget energi optager min hest gennem fodret og hvor meget forbruger den under den daglige kropsvedligehold og ved at arbejde?

Først er det vigtigt at din hest dagligt får rigeligt med fiberrigt stråfoder. I de fleste tilfælde består rationen sikkert af tre fjerde dele stråfoder. Stråfoder skal være basis for enhver foderration. Det holder tarmen aktiv, støtter en optimal tarmflora og der igennem er din hest sund. Fordøjelsessystemet hos heste er egentligt indrettet til, at den hele tiden skal æde små mængder. Hvis den ikke har noget at lave i flere timer og så pludselig får store mængder foder den skal fordøje, kan der forekomme problemer som f.eks. kolik. Ved siden af fodring med rigeligt stråfoder, i små portioner, er bevægelse også af stor betydning og utrolig vigtig.

Følgende grundregler bør overholdes:

•Stil din hest fortrinsvis på halm.
•Sørg altid for rigeligt med frisk vand.
•Fordel fodret tre til fire gange om dagen.
•Foder din hest på bestemte tidspunkter.
•Sørg for at den får den passende stråfoder- og kraftfoderforhold.
•Giv altid stråfoder af en god kvalitet, som lugter frisk og er fri for støv og skimmel.
•Giv ikke for meget foder

Ud fra dette gives der følgende retningslinjer i fodringen:

Den vejledende mængde kraftfoder pr. dag, så den er dækket ind til basissport: 0-0,5 kg. pr. 100 kg. kropsvægt.
Den vejledende mængde kraftfoder pr. dag, så den er dækket ind til præsentationssport: 0,5- 1 kg. pr. 100 kg. kropsvægt.
Den anbefalede mængde hø pr. dag (kommer ikke på græs): 1,5kg./100 kg. kropsvægt.
Den anbefalede mængde hø pr. dag (kommer på græs): 0,5kg./100 kg. kropsvægt.

Tip: Prøv at veje det daglige foder til din hest.

Nøjsomme racer og koldblodsheste, kan idet hele taget nøjes med mindre kraftfoder. Den rigtige mængde afhænger af hvilken hest det er og hvilken arbejde den skal yde. På dage hvor den skal lave mindre arbejde, skal man allerede aftenen inden give lidt mindre kraftfoder. Ændring af rationen skal altid gøres langsomt og gradvist, mængden af kraft- og stråfoder skal tilpasses til hesten forbrug, juster, hvis hesten skulle blive tykkere eller tyndere. Når hesten kommer på græs, kan den anbefalede mængde kraftfoder gøres mindre, hvis hesten bliver for tyk.

Selvfølgelig findes der ingen gennemsnits hest, brug derfor overstående anbefalinger som retningslinje og hold øje med din hest. Få evnt hjælp til at lave foderplan til din hest.

Grundregler Fodring.

For at finde ud af hvad og hvor meget du skal fodre din hest, er det vigtigt at vide hvad din hest vejer. Med en vægt er det meget nemt at finde ud af. Hvis man ikke har en vægt, findes der et plastik målebånd, hvor omkredsen viser hvad hesten vejer. Mål hesten omkring hvor gjorden sidder.

Fodringsskema.

Kraftfoder skal helst fordeles ud på 3 og stråfoder på 4 portioner dagligt. Hvis din hest har let ved at blive tyk, kan der anbefales en hø sort med meget struktur og et lavt indhold af energi. Der i gennem kan din hest æde hele tiden og dens mave føles mæt men den får ikke for mange næringsstoffer.

Giv din hest hø til natten, så bliver den længere beskæftiget. Det er også at fortrække at give hø til morgen. Det er bedst for din hest at komme ud så meget som muligt(fold) i hvert fald et par timer dagligt. Sørg for at din hest i vintermånederne kommer ud af boksen mindst 3-4 timer (bedst ikke på én gang, men flere gang om dagen)

Energiberegning.

Det er svært at finde nogle deciderede tabelværdier over hvor stor energitildelingen bør være da det afhænger meget af hestens type og arbejdsbelastning. Dog vil de fleste laboratorier der udfører grovfoderanalyse påføre en tilnærmet værdi på deres analyseresultat.

Når man udregner sin hests indtag af energi skal man være opmærksom at medregne alle former for sukker. Dvs. både glukose, stivelse og fruktan. Man skal også være opmærksom på at laboratorierne kun tester glukose i hø/wrap da de ikke kan påvise fruktan. Har man mistanke om at hø eller wrap er mere næringsholdigt end analyseresultatet viser, har man ikke andre muligheder end at lægge sit hø i blød, for at trække noget af sukkeret ud.