Som hesteejer har man jo ansvaret for sin hests sundhed og det er noget de fleste tager meget alvorligt. Hos os var situationen at vi var så optagede af at hestene skulle have det bedste at vi overhovedet ikke var opmærksomme på de egentlig levede for godt. Meget langsomt blev de simpelthen for buttede. Vi tog det ikke så alvorligt for det så ikke umiddelbart ud til at genere hestene og forfangenhed så vi ikke noget til.
Det var egentlig meningen at de bare skulle gå som følhopper, men tiden gik og lidt sen stilridning blev startet op og så begyndte problemerne. Efter 2 måneder måtte vi stoppe for vi baksede med alt lige fra knubber i sadellejet til slingerhed. Dog ikke akut forfangenhed.
Kiropraktor sagde at skeletter var gode ikke noget der, men de skulle nok tabe sig lidt.
Akkupunktør gav behandlinger der hjalp kortvarigt. Vidste heller ikke rigtig hvad der var galt, men mente at de nok skulle tabe sig lidt.
Der begyndte det så at gå op for os at noget var rivende galt, fordi de her heste tabte sig ikke bare ved at komme på en alm slankekur. Tværtimod blev de dårligere og fik mangelsymptomer. Der var dage hvor de ikke engang ville på fold og der begyndte at blive snakket om aflivning. Så kom vinteren uden græs og det hele gik lidt bedre. Der blev læst og studeret fra herodes til pilatus og langsomt gik det op for os at vi var de lykkelige ejere af 2 EMS-heste.
Meget kort betegnes EMS som en livsstilssygdom blandt nutidens heste forårsaget af for godt vellevned. Meget lig menneskets livsstilssygdom Diabetes2. Ofte ledsages EMS af subklinisk forfangenhed på 1,2,3 eller 4 ben. Med subklinisk menes at forfangenheden er svær for dyrlægen at diagnostisere da den ikke opdages på røngten. Hesten kan til tider være ømbenet, hoven evnt lidt varm og der kan være puls. Andre ben end det forfangne kan blive ømt af aflastning/overbelastning. Derudover er EMS hesten i højrisikogruppen for akut forfangenhed.
Som ejer er man ofte ikke klar over at man overfodrer sin hest, fordi man som regel udregner en foderplan i FE (foderenheder) uden at regne i glukose, stivelse og fruktan. Det var i hverttilfælde helt nyt for os at gøre. EMS sygdommen handler om at hesten gennem længere tid overfodres med sukkerstoffer og langsomt begynder at sætte fedtdepoter på uhensigtsmæssige steder. På hals, overlinie, krydset og bag skulder. I den sidste ende er det disse fedtdepoter der er næsten umulige at slippe af med og som er med til at fastholde EMS hesten i sygdommen.
Vi vil ikke gå i detaljer med sygdommen her men blot linke til hvad andre kloge hoveder skriver.
http://hestedoktoren.dk.linux34.unoeuro-server.com/overvaegt-hos-heste-2/
http://hestedoktoren.dk.linux34.unoeuro-server.com/cushing-og-aeldre-heste/
http://www.flojstrupmark.dk/?p=50
Overvejede her at sætte et link ind om Endotoksiner, men undlod da man hurtigt kommer ind på menneske og griserelaterede forskningssider. Men stadig meget interessant læsning om hvad giften egentlig gør ved kroppens organer og stofskifte.
Herfra skal det så handle om hverdagen med EMS heste på godt og ondt. Mange af erfaringerne vi har med vores EMS heste er opnået gennem vedvarende stædighed, da det er utrolig svært og indhente konkrete oplysninger om sygdommen og især er det svært at få hjælp til brugbare løsninger når man står midt i problemerne med sin hest.
Hovedpersonerne: 2 store madglade varmblodshopper, Caya og Amica, af egen avl, hvis opmærksomhed vi her har fanget med et æble.. 
De sidste 2 år har deres EMS været nogenlunde i kontrol ved meget hård administrering af deres mad. Lavsukkerfoder, tilskud mod dårlig insulinfunktion og understøttelse af vægttab, minimal græsning, blodcirkulations stimulerende tilskud, lavsukkerhø til tider udvasket osv osv
Vores erfaring er bare desværre at uanset hvor meget vi anstrenger os for at holde EMS under kontrol så er det næsten umuligt at undgå episoder af og til med lidt ømme hove og deraf overbelastning af andre ben. Disse episoder får det stille og roligt til at gå ned ad bakke også fordi det gør det umuligt at få dem i arbejde kontinuerligt og dette giver igen meget stivhed i kroppen. Et andet kæmpestort problem var at især den ene tilsidst var umulig og få fodertilskuddet mod dårlig insulinfunktion i og uden det er det næsten umuligt og undgå ”episoderne”.
Anyway – dette forår synes vi at damerne har det godt nok til at vi kan starte med lidt longearbejde men i løbet af 1 måned er det tydeligt at det bare ikke går. Elendigheden tager til stille og roligt – stikkende hove og ømme ben og talen falder igen på aflivning. Som en sidste udvej beslutter vi at forsøge Lifewave plastre på dem. Vi kontakter distributør Lone Hansen som kommer hjem til os og mærker lidt rundt på hopperne. Lone har et akkupunkturskema over hesten med og vi får lagt en plan over hvilke plastre der skal bruges og det er stort set dem allesammen. Første detox/afgiftningsforsøg lærer os at de her heste er ekstremt sarte og man skal passe på ikke og lave en for kraftig detox da det kan forværre symptomerne. Man har hele tiden smerteplasteret til at tage smertesymptomerne i hovene, men de kan være lidt rigelig længe om at virke hvis man har fået fyret for meget op under detoxningen. Lone og jeg brugte i hvert tilfælde en del tid i mobilen til at snakke om reaktionerne og eventuel ændring af planerne.
2. detox blev kørt efter 5 dages detox protokol – dog blev detoxen strukket ud over 10 dage og der blev også justeret fodringsmæssigt (ingen græs og alt hø udvaskes i et ½ døgn, probiotika og æblecidereddike) for ikke at belaste organerne for meget og derved få for mange bivirkninger.
Herefter var situationen at det fungerede godt i 1 måned – ingen ømme hove og stivhed aftog (brugte ikke nogen smerteplastre) og begge spiste deres foder og tilskud uden ballade.
Kom så til at købe en forkert eddike kombineret med lidt græsning og da de her heste jo er meget følsomme havde vi pludselig balladen igen..!!!…
Billedet viser Caya som står og aflaster sit højre forben. Os som kender hende kan også se at hun er træt og mentalt ligesom er inde i en boble. Vi synes også så småt vi kan se det kniber med at holde vægten, selvom fodring er uændret. Efter billedet er taget patcher vi hende med Aeon i nakke og Ice under kodeleddet.
Der går op mod 20-30 minn inden plastrene virker. Og så ser vi det her:
En hest uden smerter i forhov som er mere nærværende og nu kan stå i hendes yndlingsposition – på bakken. Men ½ times reaktionstid er alt for længe så det er tid til detox.
Vi starter detox (på lever) og allerede 1 dag kan vi få Ice til at virke på 1-2 minut.
2. dags detox (på lever) og for første gang i 1,5 uge ingen Ice på kodeled:
Og idag har der sørme også været overskud til at trille. Det kræver jo også gode ben og komme op og ned..
Det kan måske undre nogen med de her ”bakkebilleder” men de er et godt udtryk for Cayas tilstand. Hun elsker den bakke, men har hun det skidt så vender hun sig omvendt med forben nedad for at aflaste – så ved vi den er gal.. 
4. dags detox og stadig ingen Ice på kodeled og er glad og nærværende:
På Amica kan man ane plasteret på låret – WHITE EE på ST36 – hun har det godt for ellers ville hun stå med sine bagben lidt bagud – men her bærer hun sig ok. Så nu kan vi gå og stå uden smertedækning.
Ville have lagt et billede på af 6.dags detox, men der var en del brok over at blive patched (sundhedstegn) og absolut ingen gad og blive fotograferet. Nu holder vi så et par dages pause fra plastrene..:-) og ser hvordan det går.
Ja – træerne vokser altså ikke ind i himlen med denne her sygdom for på 1. dag med pause måtte begge have Ice smerteplaster på deres højre forben da der var lidt ømhed. Det positive var at det virkede uden Aeon plaster og med det samme. Reaktionen er dog som forventet da EMS formentlig er en kronisk sygdom. Derfor skal der også detoxes meget forsigtigt, så man ikke lige pludselig står med en akut forfangen hest.
Hvidt Ice på højre side og brunt på venstre side.
Brunt Ice på venstre side og hvidt på højre side.
Godt vi har Ice/Aculife smerteplaster..
Efter nogle dages pause kører vi 2. detox og denne gang kun på lever, men til gengæld forstærker vi detoxen med Gluthationsplasteret. Det gik ok. Hvis der kommer for mange symptomer nøjes vi med hveranden dag og bruger så aeon på pausedagene evnt på LIV3. Ellers sidder den i nakke.
Her har vi så resultatet uden Ice plastre på overhovedet og der er bevilget 60,00 minutters græs:
Amica (den brune) er i noget nær topform. Bevæger sig ret villigt og vender og drejer uden problemer. Caya (den hvide) derimod er noget stiv bagtil og ”stikker” på venstre baghov. Så alt i alt synes vi at der er kommet kontrol på 7 ud af 8 hove. Billedet stemmer også overens med de hovtemperaturer vi måler på dem, hvor venstre baghov ligger lidt højere end de øvrige.
Vi patcher venstre bagben med Ice og ser det her:
Stadig en anelse uren på venstre bagben, men mere lyst til at bevæge sig og meget forbedret bevægelighed. Om nogle dage starter 3. detox.
Nogen har meget svært ved at vente på ”græstimen”.. håber de to-benede fixer det hvis vi står lige så stille og artigt og stirrer efter dem.
Mht hovtemperaturer ser vi at de ligger ved ca 17-20 grader om aftenen efter fold og 22-26 grader om morgenen efter boks om natten. Hvis vi begynder og måle temp nær de 30 grader om morgenen eller temp stiger/falder meget hurtigt plejer det og være udtryk for at vi skal se at komme igang med detox. Det er ikke altid vi ser smerte i forbindelse med de høje temp. Smerten ses som regel hvis der er forskel i temp fra den ene forhov til den anden og ligeledes fra en baghov til den anden. Men generelt bruger vi øjnene til at patche med.
Færdig med 3. detox og vi er tilfredse. Amica har det generelt ok og Caya traver rent nu på folden så længe det går ligeud.. og det er tid til eftertanke:
EMS sygdommen handler jo i flg. Seneste forskning om en hormonel ubalance lidt ligesom Cushing. Det kalder jo på SP6 plasteret. De har tidligere haft Sp6 på men afgiftningssymptomerne blev for kraftige, især på ST36 punktet . Dvs overdreven fældning, trætte, dårligt humør og for mange varme/ømme hove. Vi så at når SP6 blev sat på (især på ST36) steg hovtemperaturerne. Det er så meget normalt lige når plastrene bliver sat på men så bør de falde igen efter 10-15 minn, ellers er der for store bivirkninger. Vi opfatter problematikken som om at hoppernes organer ikke er velfungerende nok til at detoxe for kraftigt på.
Det er jo så også derfor vi har kørt verdenshistoriens mest forsigtige detox. Kun med Aeon og EE og de første 2 kun på lever/galdeblære punkter og den sidste som 5 elements EE detox. Man kan sige at indtil nu har vi kun symptombehandlet på fordøjelsessystemet og smerter med vores detox. Som sådan har vi ikke jo ikke haft arbejdet med selve stofskiftet/hormonsystemet som er årsagen til sygdommen.
Nu er tanken så at bruge Sp6 i dagtimerne sammen med Aeon og hvis det går godt så evnt supplere med Gluthation og Carnosin. Kommer der ømhed i hove eller led må vi bruge Aculife og kniber det med at få dem til at fungere tilfredsstillende må vi stoppe og gå tilbage til detox med Aeon og EE. For så mener vi ikke de er klar til Sp6 endnu.
På billedet kan man se Amica med igårs Sp6 plaster på punktet SP6 og idags Sp6 plaster på punktet KID3, på indersiden af venstre bagben og en pæn bunke Aculife på kodeleddene. Plasteret på ST36 (yderside af højre lår) er et gammelt EE jeg har ladet sidde da hun er ekstremt ømfindtlig omkring det punkt..;-). Vi bruger kun SP6 og KID3 da det stadig ikke fungerer med Sp6 påST36 punktet.
Der køres 5 dage som håndbog siger og så to dages pause. Anden uge kunne vi sætte Glutathion på overfor Sp6 plasteret for at forstærke og styrke immunsystemet og selvfølgelig bruges der også Aeon, op til 2 i døgnet. Det gik rigtig godt, faktisk så godt at vi så det her og det har vi ellers ikke set i et års tid – stejlende Caya:
I den 3. uge med Sp6 kan vi også så småt begynde at få Carnosine plasteret på som vi bruger i forbindelse med Ice på hove og koder, men skarpt adskilt fra Glutathion så ikke vi får for kraftig afgiftning.
Heldigvis er de ømme hove nu ved at være sjældne, vi ser kun lidt hvis de lige har fået en bid græs for meget, men nu kan man lynhurtigt få styr på det igen stort set kun med Aeon og vi tænker det er fordi deres eget immun og hormonsystem fungerer meget bedre nu.
Egentlig havde vi håbet på at symptomerne med stivhed i kroppen, stive led og evnt slidskader stille og roligt ville gå i sig selv i takt med at deres overordnede systemer fungerer bedre, men så heldige er vi vist ikke helt.
Det viser de følgende 4 videoer fra ridebanen. Forbenene fungerer fint nu, men det kniber lidt med bagben. Det er dog stadig meget bedre end før vi startede med lifewave plastrene, der kunne Caya nærmest ikke komme rundt på højre volte tilsidst.
Vi kører en uge til med Sp6 og intensiverer brugen af Glutathion og Carnosine kombineret med Aculife, på de dårlige led.
Der er nu gået 2 uger siden de sidste videoer og lidt imod planerne blev det nødvendigt med en ekstra 5-dages detox fordi den store Caya begyndte at levne mere og mere af sit kraftfoder. Det positive var dog at pigerne denne her gang kunne tåle at detoxe også med Glutationsplasteret. Men når de så detoxer kan man ikke også arbejde med de dårlige led. Det bliver for rodet og det kan give overstimulering sås detox bliver for kraftig. Men så må man kombinere med Ice/Aculife plastrene hvis der er smerter.
Detox gik fint og de spiser med vanlig grådighed igen..
Når vi kigger på de sidste 4 videoer, er vi her ret enige om at Caya formentlig har fået en mild spat. Vi har ikke diagnosticeret videre på det, men konkluderer udfra at hun tydeligvis har problemer med at træde ind under sig. Så problemet sidder altså i Haseleddenes glideled. Vi forsøger os lidt frem med Aculife/carnosine og Aculife/Glutation hvor vi stakker. Det giver ikke den store reaktion. Vi forsøger så med EE rundt om haseled og så sker er noget. Videoerne er fra anden gang vi patcher Caya på denne måde og begge gange er reaktionen meget positiv.
Vi er begejstrede. De sidste 3 år har denne her hoppe været periodevis og skiftevis halt på 3 ud 4 ben. Utallige forsøg på at få hende i gang i de bedre perioder er slået fejl og for 4 måneder siden overvejede vi aflivning. Det eneste vi kan se er at det lige kan nive lidt i venstre bagben en gang imellem, men ud over det træder hun ind under sig til ug og der er god takt. Endvidere skal man tænke på at hun intet har lavet de sidste mange år, så alt hvad der hedder balance, motorik og muskler er der bare ikke. Og så er hun jo en stor tung hest på 600-700 kg x 178cm og de typer er erfaringsmæssigt længere tid om at komme sig end de lettere typer.
Vi er så glade og håber på fortsat fremgang, så den store tålmodige hoppe endelig kan slippe ud af sit EMS og forfangenhedsmareridt og jeg kan få støvet sadel og hovedtøj lidt af..
Mht søsteren Troldemosegårds Amica så er hun ikke helt så langt som Caya for hun blev først startet op 1,5 måned efter, da vi ville se om det virkede inden vi kastede os ud i to heste. Langt de fleste dage er gode, men der er stadig også enkelte dage hvor vi må smertedække hende med Aculife på det højre forben, så hendes EMS er altså ikke helt i kontrol endnu og det mener vi er en forudsætning for at gå på ridebanen med hende. Men der bliver færre og færre dårlige dage.
Hoppernes gamle mor på 25 år (Kokholms Ravage), som forlængst er pensioneret, har vi jo endnu. Hun er gårdens matriark og meget klogere end alle os andre tilsammen. Hvis hun er sløj er der helt stille i stalden, for vi er allesammen ved at dåne, ved tanken om at skulle miste hende. Hende vil vi gerne beholde så længe som det er muligt og forsvarligt.
De sidste 2 år har hun haft problemer med at fælde sin vinterpels om foråret, problemer med diarre ind imellem og så selvfølgelig et ømt forben til tider. Derudover fik hun sidste vinter nogle ture ind imellem hvor hun efter foderindtag blev meget stille og lagde sig uden dog at have kolik. Som regel var det overstået på 15-20 minn, men en meget ubehagelig situation.
Hendes alder taget i betragtning, tænker vi: Cushing Syndrome og slidte nyrer. Hun lever af høtørt lavsukker wrap, byghalm, græs og lavsukker nyreaflastende kraftfoder. Alle forsøg på at give hende microvitalkure, zinkkure og andet for at ”løfte” hende er kikset, for enten vil hun ikke spise det eller også får hun dårlig mave. Vi tænker hendes system er så slidt at hun ikke kan omsætte det.
Cushing Syndrome er jo hormonrelateret, så vi startede forsigtigt med at sætte SP6 hormonplasteret på hende og det udløste så stor en brunst at vinterpelsen blev fældet og hun fik hele stalden på den anden ende. Det ømme forben blev med succes behandlet med Ice/carnosine, og vi ser stort set ikke noget til det mere. Sp6 kan ikke sidde på alle hendes punkter, der bruger vi så til gengæld Aeon stressplasteret hvis hun er urolig eller får dårlig mave. Hun har ikke været igennem detox endnu af forsigtighed pga hendes alder (25 år), men det påtænker vi at gøre nu, men den forsigtige model kun med Aeon og Energi.
Hun er bare blevet så meget friskere, selv andre folk der kommer her siger det. Står på folden og skuer og spejder ud over hendes kongerige for at holde øje med uvelkomne og hundser rundt med sin foldkammerat. Vi håber på at beholde hende mange gode år endnu.
Ravage i fuldt vigør travlt optaget af at holde styr på sit territorie..
Første opfølgning et halvt år efter patchning start:
Det går over al forventning. Ingen af hopperne har været på detox siden sidst, men nu er det jo altså også vinter uden det frodige græs med stort sukker/fruktanindhold. Dog skal det siges at de to EMS heste har gået på fri græs siden 1 januar og marken er ca 1 ha stor, så der er meget græs på.
Endvidere lægges der ikke mere hø i blød for at trække sukker ud. Alt hø fodres tørt.
Sidst men ikke mindst er vi kommet fri af alle de dyre fodertilskud (Lamin, glucogard, ungulat) eneste tilskud til hø, equigard og care4life er probiotika, MSM og æblecidereddike. Sikke en besparelse og sundt for hopperne da det er proteintunge tilskud som belaster nyrer.
Mht til plastre bruges der nu kun 1 stk aeon i døgnet pr mule for EMS, men ikke noget for Cushing. En sjælden gang ryger der et sp6 på hvis der alligevel skulle være gledet en mundfuld for meget ned.
Sidste status var at Amica ikke var klar til motion og Caya kunne motioneres med 2 sæt EE på levermeredian over og under has, men stadig uden rytter.
De to efterfølgende videoer viser Caya nu på både højre og venstre volte med kun 1 aeon i panden, ikke nogen energiplastre på haser og hun er stort set rengående. Der er kun et lille bitte niv på venstre højre volte i de skarpeste sving..vi tilskriver diverse frækheder at være et sundhedstegn.. 
Hun er dog ikke klar til rytter endnu rent motorisk.
Sidste video viser søster Amica som også er blevet klar til at lave lidt. Hun er patchet med 1 aeon i panden og stort set samme patchning som Caya i starten, EE på levermeredian over og under has. Eneste forskel er at Amica har det energi der sidder under has siddende på LIV3, hvor Caya havde det siddende 5 cm under LIV3. Jeg har ikke den store forkromede forklaring på denne forskel, men man må teste sig frem til placering eller få hjælp af nogen der kan. De skal i hvert tilfælde ikke sidde ret meget forkert for at det ikke virker.
Vi er faktisk meget imponerede over at det her ser ud til at virke også på længere sigt. Hopperne får det bedre og bedre og vi bruger mindre og mindre plastre..
Vi satser stærkt på at den næste opfølgning viser hopperne under ridning.