Tag-arkiv: forfangen

Hvordan undgås EMS

Nogle hesteracer er mere disponerede for EMS end andre. Det gælder især alle de ”oprindelige racer”, såsom de fleste ponyracer, islændere, tinkere, friesere, PRE, Lusitano, arabere m.fl . Disse racer er meget nøjsomme, og deres stofskifte er indrettet til at lægge ekstra kilo på om sommeren for at have depoter at tære på om vinteren. Men ikke kun de nøjsomme racer kan komme til at lide af EMS – det kan alle typer heste, hvis de ikke bliver fodret korrekt!

De fl este hesteejere er godt klar over, at det kan være en risiko at sende hesten på sommergræs i forhold til hestens indtag af sukkerholdigt græs. Mange har oplevet at stå med en forfangen hest på den konto.

Problemet med det danske græs, som jo også bruges til hø og wrap, er, at det består af meget sukkerholdige græsarter, udviklet til højtydende malkekøer eller fedekvæg, fordi vi ønsker så stort udbytte som muligt. De sidste par år har vi tillige haft længevarende tørkeperioder, der stresser græsset, så sukkerindholdet stiger yderligere. Dette sukkerholdige græs bruger vi til at lave grovfoder af.

Ved produktion af wrap tilstræbes en tørstofprocent på ca. 60-70%, således at wrappen ikke er for våd/sur til at hestene kan tåle det, men så der stadig sker en gæringsproces, hvor græsset konserveres af mælkesyre. I denne proces bruges sukkeret som regel, men de seneste år har indholdet af sukker i græsset været så højt, at mikroorganismerne ikke har kunnet bruge det hele. Resultatet har været wrap med et højt sukkerindhold. Det samme kan gøre sig gældende, hvis wrappen er for tør, så der
ikke sker nogen gæringsproces.

Godt, støvfrit hø er noget af det bedste, man kan fodre sin hest med. Desværre gør sukkerproblematikken sig også gældende her, og derfor ses ofte heste, der bliver forfangne om vinteren, selvom de går på jordfold, bliver fodret med et krybbefoder, der er lavt på sukker og stivelse, og ellers kun får hø. Her må vi desværre ofte konstatere, at høet er synderen!

For at komme tilbage til overskriften:

” Hvordan undgås EMS”, så er det vigtigt at holde sig til fl g. råd:

• Få analyseret dit grovfoder. Optimalt sukkerindhold i hø/wrap ligger under 8%

• Få styr på dit management. En hest i risikogruppen for EMS må ikke æde græs døgnet rundt! Evt. anvendes mundkurv eller jordfold med adgang til et passende grovfoder.

• Hestens samlede diæt skal være lav på stivelse og sukker.

• Hesten skal tildeles mineraler af en høj kvalitet året rundt.

• Hesten skal have grovfoder nok – med lavt sukkerindhold, således at blodsukkeret holdes stabilt.

• Motion er vigtigt! Minimum 30 minutters let arbejde hver dag kan sætte gang i sukkerstofskiftet!

EMS – Forfangenhed

Fede heste får livsstilssygdomme.

Heste, der lever i Danmark, har det tit lidt for godt. Det har ledt til et stigende antal tilfælde af en sygdom, der ligner diabetes.

Ligesom mange mennesker lever de for godt, mens de arbejder for lidt.

Mange hesteejere har ikke betragtet overvægten som et alvorligt problem, men i højere grad et symptom på, at deres hest har det godt.

Men vil man sin hest det godt, skal den ikke være overvægtig. Overvægt kan nemlig resultere i livsstilssygdommen EMS eller Equin Metabolisk Syndrom.

EMS er en stofskiftelidelse, der blandt andet kan føre til den meget smertefulde sygdom forfangenhed, forhøjet blodsukker og dårligere fedtstofskifte hos hestene. Ultimativt kan EMS slå hesten ihjel, hvis den fører til kronisk forfangenhed.

»Vi har ikke tidligere kunne forklare forfangenhed, men nyere forskning har vist, at en kraftigt forøget mængde insulin i blodet, som ved EMS, kan udløse forfangenhed. Og forfangenhed slår vores heste ihjel. Derfor er det vigtigt at lære at spotte sygdommen,« siger Libseth Boel Brandborg, der er fagdyrlæge og har forsket i EMS.

Flere og flere heste bliver ramt

Forekomsten af EMS i Danmark er endnu ikke undersøgt videnskabeligt, men Lisbeth Boel Brandborg er ikke i tvivl.

»Jeg kan se en stigning i antallet af heste med EMS, når jeg er ude og behandle. Forekomsten er desuden blevet undersøgt i Australien, hvor EMS blev fundet hos 28% af de 208 heste i studiet,« siger hun.

Det er endnu ikke alle dyrlæger og slet ikke alle hesteejere, der kender til EMS.

Lisbeth Boel Brandborg gør derfor sit bedste for at udbrede kendskabet, blandt andet ved at holde foredrag for dyrlægerne og ved at påpege problemer med overvægt, når hun er ude ved klienter.

»Klienterne tilkalder normalt først dyrlægen, når hesten er blevet forfangen – de ringer sjældent, fordi deres hest er fed og ikke kan tabe sig. Der skal man selv fange signalerne, når man er ude hos dem,« siger hun.

Lisbeth Boel Brandborg fortæller, at symptomerne på EMS er: overvægt, der ikke forsvinder ved slankekur fedtaflejringer på bl.a. hals (spækkam) og ved haleroden hesten har mere appetit tilbagevendende forfangenhed nedsat frugtbarhed nedsat præstationsevne som følge af overvægten

Ikke diabetes – men et forstadie

EMS er en stofskiftesygdom lige som type II diabetes, der rammer mennesker. Og der findes også en sygdom ved navn Human Metabolisk Syndrom, der er et forstadie til type II diabetes hos mennesker.

Alligevel er det yderst sjældent, at heste får diabetes – der er kun beskrevet ganske få tilfælde i litteraturen.

Lisbeth Boel Brandborg fortæller, at det kan skyldes, at heste ikke bliver gamle nok. Ved type II diabetes stopper nogle celler, betacellerne, med at producere insulin. Men cellerne stopper ikke hos hestene, og det kan skyldes, at de ikke når en tilstrækkelig høj alder.